onsdag den 16. maj 2012

Fra portrætvideo til pop-propaganda

Jeg kontaktede Thomas Teglgaard, fordi jeg gerne ville lave et portrætprogram om ham i forbindelse med min hovedopgave som multimediedesigner. ”Jeg er en dødkedelig person, så det vil være synd at udsætte omverdenen for!” Noget i den retning var udmeldingen fra Thomas Teglgaard. Det var jo rene ord for pengene. Thomas er meget beskeden, men har alligevel en københavnerfræk jargon i den måde, han tør fortælle om sine stærke sider på. Men da Thomas hverken mente, at der var skyggen af noget sjovt eller interessant ved ham eller hans liv, så gik snakken ind på nogle idéer, som Thomas har gået og simret over i længere tid. Eks. har Thomas haft en idé om at lave en doktor, der kom med råd om livsstil – bare vendt 180 grader. Han har en stensikker opskrift på hvordan man bliver 'Fed i en fart'. I dag kender vi ham som Doktor Tegl, men i begyndelsen hed han Doktor Fidus, men det blev for useriøst og havde mere en klang af noget der skulle vises på DR's Ramasjang, som er rettet mod børn. Vi endte ud med Doktor Tegl, fordi det både har lidt kant, men samtidig læner sig op ad Thomas Teglgaards rigtige identitet. Det kan minde lidt om Frank Hvam, Casper Christensen og Iben Hjejle i Klovn. Her spiller de sig selv, men alligevel har det ikke nødvendigvis noget med virkelighedens personer at gøre. Her er det dog skarpt opdelt. Thomas Teglgaard, og Doktor Tegl er ikke den samme, men Doktor Tegl har mange af Thomas Teglgaards egenskaber, blandt andet det at han er læge.
     Nu går vi direkte i flæsket på den stigende tendens til, at vi spiser mere flæsk en fibre. Vil du være ‘Fed i en fart’, så følg Doktor Tegl på: doktortegl.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar