tirsdag den 15. maj 2012

Fedme fart og fantasi

I forbindelse med min uddannelse til multimediedesigner er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal lave et digitalt produkt. Da jeg skulle udtænke idéen var jeg på udkig efter en markant og interessant person. Gerne en kendt person, som kan generere opmærksomhed. Det endte med at blive læge og forfatter Thomas Teglgaard. Det er jeg faktisk lidt stolt over, da han siger, at han stort set siger nej til alt. Han får jo et hav af henvendelse om alverdens ting. Sammen arbejder vi derfor på et projekt med den mærkværdige Doktor Tegl der har en kur der stensikkert virker - vil du være 'fed i en fart', så har Doktor Tegl svaret på hvordan. Om kort tid vil der komme et program hvor han gennemgår præcis hvordan man bliver 'fed i en fart'.
     Fart og fantasi er bestemt tillægsord jeg forbinder med Thomas Teglgaard - ikke mindst efter at vi er begyndt at arbejde sammen, men at jeg skulle beskæftige mig med et tema som 'fedme' ville jeg blankt have afvist, hvis man havde spurgt mig for få måneder siden. Heldigvis er projektet ved at tage fart, og det bliver fedt.

Se hvordan du bliver fed i en fart på dette link: http://doktortegl.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar